Da jeg mødte Bente første gang (som er anonym og derfor har et andet navn i virkeligheden), var det efter en del ventetid. Bente var tydeligvis en meget social kvinde, med mange kontakter. Mennesker, venner og familie vil jeg tro, gik ud og ind af hendes dør.

Det første Bente sagde til mig var: ”Jeg vil godt lave en sang med dig. Men jeg gider ikke være med til at lave en meget sørgelig sang. Det skal være en sang om glæde, varme og kærlighed. Og om alle dem der betyder noget.”

Så var tonen sat i bogstaveligste forstand. Efter en længere snak gav Bente også udtryk for at melodien skulle være let og med noget gang i. For mig virkede det til at Bente ville leve livet til det sidste.

Jeg var inde hos Bente tre gange i alt. Det var en stærk oplevelse da jeg spillede sangen for hende først gang på hendes stue på min guitar. Hun var meget rørt og det var jeg også. Sangen skulle for hende være et bidrag til andre om døden. Og ikke mindst om livet. Du var med til at lave den allerførste sang. Tusind tak. Hvis du kan høre den nu, så ved du at der ikke er nogen løse ender.
Gert Barslund

Ingen løse ender
Af anonym/Gert Barslund

Liv i alle tætte bånd
Knyttet af min stærke hånd
Ingenting skal tabes på min vej
Glæde, varme, kærlighed
Alting delt, som varer ved
Ingenting skal holde jer fra mig

Ingen løse ender
Når vi går hver sin vej
Familie og venner
Ingenting skal holde jer fra mig
Ingenting skal holde jer fra mig

Lyset jager skygger bort
Her hvor mørket kun bli’r kort
Ingen dør skal lukkes efter mig
Modets smukke sommerfugl
Flyver op her fra sit skjul
Ingenting skal holde jer fra mig

Ingen løse ender
Når vi går hver sin vej
Familie og venner
Ingenting skal holde jer fra mig
Ingenting skal holde jer fra mig

Ingen løse ender
Når vi går hver sin vej
Familie og venner
Ingenting skal holde jer fra mig
Ingenting skal holde jer fra mig
Ingenting skal holde mig fra jer

 

Vokal: Astrid Myrup
Percussion: Jesper Falch
Bas: Thomas Valter
Guitar: Lauritz Carlsen
Piano: Barbara Harbo Ilskov
Tenorsaxofon: Kasper Struck



Denne sang synes vi er et bevis på, at citatet med at ”for mange kokke fordærver maden” ikke nødvendigvis gælder for det at skrive og komponere musik. Denne sang er blevet til over flere måneder og i samarbejde med de ansatte på hospice. Personalet havde over nogle uger mulighed for at notere ord og sætninger på et stort stykke papir og skrive små sedler om, hvorfor de havde valgt at arbejde på hospice.

Stikord og sætninger har vi sat sammen til teksten over nogle ugers tid. Melodien til verset skrev vi tidligt i vores samarbejde, men oprindeligt til en anden tekst. Omkvædsmelodien poppede bare op. Vi er glade for sangen og håber den udtrykker det centrale i at være ansat på hospice. At det at være omkring syge og døende i sit professionelle virke er noget der sætter dybe spor, men også for mange er en berigelse, fordi de har et stort ønske om at lytte til, tale med og være nær hos dem, der har det svært - være med til at gøre en forskel og gøre det muligt at leve livet til det sidste.

Gert Barslund og Barbara Harbo Ilskov

Lad livet leves
Af Ansatte pa Hospice Sydvestjylland/Gert Barslund/Barbara Harbo Ilskov

Et liv, der rinder ud
Det kan være svært at gøre sig klar
Men jeg kan tage din hånd
Og jeg kan tale med dig – jeg kan
tale med dig

Et lys, der brænder ned
Det kan være hårdt at sige farvel
Men du kan sørge hos mig
og jeg kan, lytte til dig – jeg kan
Lytte til dig

Sorgen er kærlighedens pris
Den største ære glæden kan få
Lad livet leves indtil det sidste
Til døden ta’r os bort

Mit ønske er at jeg
kan gøre en forskel for den der er svag
Jeg kan, sidde her
ja jeg kan, være hos dig – jeg kan
være dig nær

Sorgen er kærlighedens pris
Den største ære glæden kan få
Lad livet leves indtil det sidste
Til døden ta’r os bort


Et liv, der rinder ud
Det kan være svært at gøre sig klar
Men jeg kan tage din hånd
ja jeg kan, være hos dig – jeg kan

være dig nær


Vokal: Gert Barslund og
Barbara Harbo Ilskov
Percussion: Jesper Falch
Bas: Thomas Valter
Guitar: Lauritz Carlsen
Piano: Barbara Harbo Ilskov
Strygerarrangement: Jeppe Harbo Ilskov



"Du min pige" soger at formidle stemningen i afskeden med vores datter, soster og barnebarn Anne, der dode pa Hospice 26 ar gammel. For var Anne multihandicappet, men langt vigtigere - en glad pige, som nod kontakt og at deltage i livet. Sarligt musikken har altid spillet en central rolle i hendes liv. Derfor er det med glade, at jeg har fulgt projektet "Sange til livet og doden". Deltagelsen har varet en gave og et bidrag til mit endelige farvel med den levende Anne. Sangen har baggrund i fortallingen om livet og de sidste dage med Anne, hvor jeg matte give slip og lade hende do. Det var ogsa et farvel til "vare et skridt foran" i kampen for at skabe gode muligheder for Annes liv. I stedet matte jeg koncentrere mig om nuet. Elske og synge, i stedet for at kampe, og give plads til en fredfyldt dod. Opholdet pa hospice og gjorde det muligt for mig. En bygning, en stille altan med udsigt over en blomsterfyldt have, lange dybe samtaler - midt i byens larm og med udsigt til livet pa en stor hovedvej og en parkeringsplads. Sangen er ogsa til dem, som kendte Anne. Reaktioner pa hendes dod har vist en mening med hendes liv - modet med hende skabte en dybere erkendelse af, hvad livskvalitet handler om. Mennesker med svare funktionsnedsattelser kan saledes bidrage til et rigere samfund, ligesom doden kan bidrage til, at vi kan marke, hvad vi vil med livet. En af Annes yndlingssange om den rode sol, som gar ned, er derfor i "Du min pige" blevet en sang om en rod sol, der star op.
Du min pige
Af Rina Ostergaard/Gert Barslund

Lige her hvor alt bli’r stille
Hvor en rejse er forbi
Skal musikken stadig spille
Og et hjerte slippes fri


Lige her hvor tavshed vinder
Stilhed over byens larm
Lige her hvor du forsvinder
Går vi ud nu arm i arm

Du min pige – du min pige –
du min pige


Du min pige – du min pige –
du min pige


Vi ser ud på solen rød nu
Mens den stiger op mod os
Der er ingen grund til kamp nu
for at byde natten trods

Nærværshuset ånder roligt
Fra sin venlige altan
Lad det ikke bli’ fortroligt
Det er nu vi griber dagen

Du min pige – du min pige –
du min pige


Du min pige – du min pige –
du min pige


Dans, dans, dans – her i læ af mit farvel
Syng, syng, syng – løft din stemme og fortæl

Løb, løb, løb – på en ubekymret eng
Leg, leg leg – i din smukke himmelseng
I din smukke himmelseng

Du min pige – du min pige –
du min pige


Du min pige – du min pige –
du min pige


Du min datter – du min datter –
du min datter


Vokal: Anne Dorte Michelsen
Percussion: Jesper Falch
Bas: Thomas Valter
Guitar: Lauritz Carlsen
Piano: Barbara Harbo Ilskov
Strygerarrangement: Jeppe Harbo Ilskov



Over en længere periode fik jeg gennem mit arbejde på hospice muligheden for at møde en spændende kvinde og lære hende lidt at kende. Hun hed Inga, var patient på hospice og havde levet et langt liv. Vi havde mange samtaler om alt mellem himmel og jord – både humørfyldte, men også triste samtaler, hvor frustration og afmagt fyldte. En dag jeg besøgte Inga spurgte jeg, om hun kunne tænke sig at være med til at skrive en sang – det sagde hun ja til. Jeg fik lov at skrive stikord og sætninger ned under vores samtaler, hvilket resulterede i mange siders notater.

Jeg begyndte at strukturere notaterne og samle sætninger og ord til linjer og vers. Jeg præsenterede undervejs i arbejdet små tekstbidder for Inga, for at sikre mig, at det stemte overens med det hun gerne ville udtrykke. Det hele er blevet kogt ned til teksten til sangen ”Der bli’r stille når jeg er væk”. Titlen og omkvædet er inspireret af Kim Larsens sang ”Om lidt” som Inga holdt af. Hun udtrykte en dag selv de ord, der er blevet til omkvædet. Ordene gav mig inspiration til, hvordan sangen skulle bygges op og hvilken stemning jeg har forsøgt at formidle gennem melodien.

Det var for mig en gribende oplevelse at lære Inga at kende. Mens hun stadig levede nåede jeg at spille sangen for hende og hendes datter. Inga døde på hospice og efterlod sig sangen som et minde om et langt levet liv.

Barbara Harbo Ilskov

Der bli’r stille når jeg er væk

Inga S./Barbara Harbo Ilskov


Jeg er syg – jeg har det skidt.
Jeg ved ikke hvordan man skal være
- hvordan man skal opføre sig,

når man er syg.

Jeg føler mig som et vrag.
Jeg har mange drømme jeg ikke når.
Jeg fortryder det liv jeg har levet,
men jeg vil ikke beklage mig

Om lidt bli’r her stille
- der bli’r stille når jeg er væk

Om lidt bli’r her stille
- der bli’r stille når jeg er væk

Jeg vil gerne snakke med Gud,
kan du hente ham for mig?
Jeg vil gerne han ta’r mig med
jeg er klar til at sig’ farvel.

Nyd livet mens I er unge
og husk at nyde dagen i dag.
Jeg er stolt af mine børn og børnebørn
I har aldrig skuffet mig.


Jeg har levet et mærkeligt liv
Oplevet lykken i korte glimt
Emil var min store kærlighed
Det lyder skørt i min alder – men vi var forelsket.
Nu føler jeg mig ensom i en kæmpe ørken.
Jeg er ikke bange for døden,
men bange for at føle smerte,
ked af, hvis jeg skal ha’ ondt.

Om lidt bli’r her stille
- der bli’r stille når jeg er væk

Om lidt bli’r her stille
- der bli’r stille når jeg er væk


Vokal: Astrid Myrup
Piano: Barbara Harbo Ilskov
Sopransaxofon: Kasper Struck



Som helt uerfaren udi sangskrivning, har jeg oplevet det som en nærværende og respektfuld proces, at arbejde sammen med psykolog og sangskriver Gert Barslund.

Det har været en hjertesag, at skrive en meningsgivende sang til Hospice. Sangen ”Lad os støtte dig” tager udgangspunkt i Hospices formål og vores rolle som hjælpere og samarbejdspartnere for alvorligt syge, døende mennesker og deres pårørende.

Vi tager afsæt i, at ethvert menneske er unikt, har krav på selvbestemmelse og støtte i livets svære, - måske sværeste stunder.

Lad os støtte dig
Af Ulla K. Jessen – Hospicechef v. Hospice Sydvestjylland

Mennesker mødes her
Velkommen med al slags vejr
Velkommen indenfor
Så ser vi hvad vi når

Det er lettere at snakke – om døden hvis vi gør det
Lad dig ikke tage til takke – ingen afstand her
Det er os der holder øje med dig – i livets mørke timer
Vi vil godt fordøje med dig – uden afstand her

Sygdom og død – Åndenød – Smerter og fortvivlen
Sygdom og død – Åndenød – lad os støtte dig

Har du mistet troen – og fodfæste på din vej
Så er her altid nogen – sammen med dig
Nærvær uden tromlen – plads til sjælens rumlen
Så ser vi hvad vi nå – uden afstand her

Sygdom og død – Åndenød – Smerter og fortvivlen
Sygdom og død – Åndenød – lad os støtte dig

Mennesker mødes her
Velkommen med al slags vejr
Velkommen indenfor

Så ser vi hvad vi når


Vokal: Lonnie Kjer
Percussion: Jesper Falch
Bas: Thomas Valter
Guitar: Lauritz Carlsen
Piano: Barbara Harbo Ilskov




"Back to God in Paradise" skrev jeg til min bedste ven, Jakob. Han var min mors mand og min allerbedste ven!
Desværre fik han kræft. Han var alvorlig syg i et halvt år.
Helt indtil februar 2012 kæmpede han den hårde og svære kamp mod kræften, men måtte til sidst flyve til Himmels, hvor jeg ved, han har det godt!
Min kære J! You're back to God in Paradise!!

Frederikke Damm-Bank

Back to God in Paradise
Af Frederikke Damm-Bank

You’re back to God in Paradise

You’re back to where you came from
You always gave me a good advice
You will always give me something
Oh I really miss you so much
I wish that you were here now.

I really need you right next to me
I really need you by my side
I really need you right next to me
I really need you beside me now

Some kind of beautiful about you
That way you always smiled
Something wonderful about your eyes too
Something I never want forget
Yeah I really miss you so much
I’m thinking about you now

I really need you right next to me
I really need you by my side
I really need you right next to me
I really need you beside me now


I was your best friend
And you were mine
I really miss you
By my side

I really need you right next to me
I really need you by my side
I really need you right next to me

I really need you beside me now


Vokal: Frederikke Damm-Bank
Percussion: Jesper Falch
Bas: Thomas Valter
Guitar: Lauritz Carlsen
Piano: Barbara Harbo Ilskov
Barytonsaxofon: Kasper Struck





Teksten til ”En stol” er skrevet en sen aften sommeren 2011 uden tanke for at den kunne blive til en sang. Inspirationen til at skrive teksten kom fra en digter-konkurrence i Kristelig Dagblad. Konkurrencen gik ud på at skrive et digt om en stol.


Jeg har altid elsket at skrive og gav en dag jeg var forbi hospice Barbara nogle af mine tekster. Barbara valgte digtet om ”En stol” og komponerede melodien dertil. På den måde blev den til en sang og en del af denne plade.

Jeg har i en længere periode været tilknyttet Hospice Sydvestjylland som frivillig og også været vågekone i private hjem. Begge dele har betydet meget for mig. Det giver mig et godt livsindhold, når jeg kan mærke at jeg kan hjælpe andre. Jeg har siddet ved mange dødslejer som vågekone og ved at den støtte der gives til den døende og de pårørende er meget vigtig. 

Oline Vejlgaard

En stol
Af Oline Vejlgaard

En stol kan bruges til mange ting,
for mig den nu sætter tanker i sving.
I stuen til højbord så fin den står,
ved køkkenbordet der får vi  en kaffetår.
 

I haven vi også henter den frem,
i skoven, ved stranden vi finder den.
Ved sygesengen jeg sidder stille,
for hjælpe den syge jeg gerne ville.

Jeg be’r for den syge, hvis tid er kort,
for inden længe så går han bort.
Jeg be’r om en stol i himmelens rige,
at inden længe han må den bestige. 

I mange timer jeg siddet har
og våger og venter, nu sker det snart.
En hvilestol den er rigtig god,
og der kan jeg hente kræfter og mod.

Jeg be’r for den syge, hvis tid er kort,
for inden længe så går han bort.
Jeg be’r om en stol i himmelens rige,
at inden længe han må den bestige. 

Jeg holder vejret og venter lidt,
for nu er det sket,  om det jeg har bedt,
for kroppen så fredfyldt ligger her
og hviler nu helt uden alt besvær.

Jeg bad for den syge, hvis tid var kort
Og nu så stille er gået bort.
Jeg bad om en stol i himmelens rige,
At endelig han må den bestige.


Vokal og piano: Barbara Harbo Ilskov



 





”Nattens mørke” er en sang, som for mig har fået karakter af en aftensang både i tekst og melodi. En aftenssang, som også er en afskedssang til livet og ikke mindst til sangene.
Sangen er skrevet sammen med en patient, der havde musikken kær og havde sunget og spillet meget i løbet af sit liv.

Sangen er bygget op efter patientens helt specifikke ønsker i forhold til fraserne og versenes længde og kan også synges på melodien ”Det kimer nu til julefest” ved at udelade sidste linje i hvert vers. Den melodi betød noget særligt for patienten, som gerne ville, at sangen også kunne fungere som en fællessang, hvor alle kan synge med og kender melodien.
Sangen er for os selvskreven til på cd’en at være ”den sidste sang”.

Nattens mørke
Af anonym/Barbara Harbo Ilskov
Nattens mørke falder på,
når et hjerte går i stå.
Og lysets skin det hører op,
når mine tanker siger stop
- Dette bli’r min sidste sang

Der er en angst i enhver,
når nattens lange søvn er nær.
Et farvand af uvidenhed.
En rejse uden mål og med.
Dette bli’r min sidste sang

Som et barn der ku’ jeg tro,
på at himlen bragte ro.
En drøm som nu er fjern for mig,
hvor nattens skygger nærmer sig.
Dette blev min sidste sang

Dette blev min sidste sang

Vokal: Gert Barslund
Guitar: Lauritz Carlsen
Bb Klarinet: Kasper Struck